
Mit navn er Troels Østergaard. Velkommen til min hjemmeside, hvor jeg præsenterer mit livemusikalske koncept.
Er du på udkig efter:
- Livemusik til fødselsdag, reception, konfirmation, bryllup eller noget helt femte?
- Livemusikalsk underholdning i form af en sjov syng-med-quiz til firmafesten eller julefrokosten?
- Et koncertforedrag om Bruce Springsteen eller U2 til for eksempel sognegården eller dit lokale folkeuniversitet?
Ja, så er du kommet til den helt rigtige! Jeg tilbyder livemusik af høj kvalitet til både dinner og dans samt andre festlige LIVE-ligheder.
Jeg har spillet festmusik i mange år og har masser af erfaring med at underholde forskellige slags publikum. Til dagligt underviser jeg journaliststuderende på Danmarks- Medie-og Journalisthøjskole og forsker i blandt andet musikjournalistik.
Jeg bruger min journalistiske viden om musik til at sammensætte unikke sætlister, der er tilpasset den enkelte LIVE-lighed. Desuden er jeg altid god for en anekdote om kunstneren bag hittet eller lignende.
Du kan trygt hyre mig til at underholde dine gæster, uanset hvad du søger festmusik til. Jeg leverer alt fra afdæmpet og atmosfærisk dinnermusik til pop og rock, som du og dine gæster kan danse til og synge med på!